Byg oplevelser ind i boligbyggeriet

Hvad sker der, når oplevelsesarkitektur inddrages i boligbyggeriet?

Så får du engagerede beboere, der værner om hinanden og deres byggeri. Oplevelsesdesign i boligbyggeriet skaber helt enkelt et bæredygtigt byggeri, der i ordets brede forstand skaber forbedret livskvalitet for beboerne.  

Læs nedenfor hvordan jeg synes, at BIG ikke blot har skabt en nytænkende boligform i 8tallet men oplevelsesarkitektur i verdensklasse.  
Tilsæt oplevelser og mennesker!

Bjerge på Amager
På Amager findes et stort bjerg, hvor du kan cykle hele vejen op på toppen og stille cyklen i din forhave. Det hørte jeg et rygte om i 2010 og rygtet talte sandt.
Det store bjerg hedder 8tallet og er for længst røget på top 20 listen over de mest googlede arkitekturværker på archdaily.com, der er en af de ledende arkitekturwebsites for arkitekter og designere.
 
Jeg flyttede til Ørestad Syd et år efter, og talte en sommerdag ikke mindre end syv turistbusser, der i løbet af dagen parkerede ved 8tallet, steg ud og begav sig på vandring op på det forunderlige 8tallet. 
 
Det fik mig til at tænke over, hvad det er, 8tallet egentlig kan som bolig, som ny form og som ny boligform. Efter mange observationer af byggeriet og adskillige foredrag om byggeriet, fortæller jeg i dag, som selvstændig Performance Designer og foredragsholder, om hvordan Bjarke Ingels Group her har opereret med værdier fra oplevelsesarkitekturen og eksperimenteret med, hvad der sker, når disse integreres i boligbyggeriet.
 
Hvad er oplevelsesarkitektur?
Oplevelser defineres, ifølge B. Joseph Pine og James H. Gilmore, der ofte betragtes som oplevelsesøkonomiens fædre, som: “Begivenheder der engagerer mennesker på en personlig måde.”
 
Eksempler på oplevelsesarkitektur er museér og koncerthuse, som Frank Gehry’s Disney Koncert sal i Los Angeles, Jean NouvelsPhilharmoni i Paris eller BIG’s søfartsmuseum i Helsingør.
 
Det er alle eksempler på oplevelsesdesign i arkitektur, hvor bygningsværkernes udvendige og indvendige formgivning er tænkt som en oplevelse i sig selv og ikke blot som en beholder for oplevelser. Det er en balancegang for arkitekten at arbejde med - for hvordan skaber man rum for, at forskellige udtryksformer kan gå i samspil med hinanden og samtidig stå alene?
 
Oplevelser ind i boligen
Men de formmæssige og æstetiske oplevelser i arkitekturen er ikke kun forbeholdt museet, galleriet eller koncertsalen. Også boligbyggerierne begynder at eksperimentere med oplevelsesformen, som 8tallet i Ørestad. Her har arkitekten forstået at integrere oplevelser i boligbyggeriet formmæssigt, socialt og i det levede hverdagsliv.
 
8tallet tager højde for menneskets basale behov for at sanse sine omgivelser, opleve vind, vejr og naturens kræfter - simple æstetiske oplevelsesparametre. Det er gjort ved at fundere over brugen af det offentlige byrum, nye måder at møde hinanden på i byrummet og i boligen, og så er det gjort ved iagttagelse og inddragelse afomgivelserne. 8tallet har fået lov til at finde sin egen æstetik og stedsspecifikke karakter.


Parkour på 11. Sal
En af de oplevelsesparametre 8tallet har, er muligheden for at bruge byggeriet som en fysisk udfoldelsesplads.

8tallet har et 1,6 kilometer langt snoet stisystem, trappeforløb, der når helt til himmels,  ’slæderamper’ og yogaterrasser og bliver sådan en fysisk udfoldelsesplads i bedste parkourstil. Det er bygningens stier, gelændre, pladser, kanter, forhøjninger og bakker, der skaber rummet for din egen personlige træningsplads.
En træningsplads, hvor dine fysiske udskejelser måske stimuleres af de åbne og æstetiske rum, og hvor du bliver udfordret af bygningens arkitektur til at udfordre din egen krop.
Det er for kedeligt at placere et løbebånd med touchscreen og en stepmaskine i en mørk, fugtig kælder, når man hedder Bjarke Ingels.
 
Det kollektive og plads til opdagelse
Et andet oplevelsesaspekt i 8tallet er den kollektive tankegang. Bygningen har fleksible fællesrum, fælles mødepladser - både inde som ude, behagelige og lyse ‘offentlige’ stier og mulighed for at snakke over hækken.
 
8tallets italiensk inspirerede bjerglandskab skaber forudsætningerne for, at kunne mødes og skabe sociale fællesskaber, netværk samt en deleøkonomi, hvis du ønsker det. Men det er ikke en tvungen kollektivitet, hvor du skal spise spaghetti-kødsovs med naboerne hver aften og organisere fælles opvask. Som 8tals’ beboer kan du til- eller fravælge, hvornår du vil være en del af det sociale fællesskab, og hvornår du vil være privatperson i din egen bolig.
 
Valget af det italienske bjerglandskab som inspiration til 8tallet giver desuden mulighed for, at beboerne kan gå på opdagelse i bygningens mange mellemrum, pladser, gårdrum og mere skjulte kringelkroge. Hver gang man kommer rundt om et hjørne, så ved man ikke helt, hvad der venter en. Det kan være en lille plads, en ny gade, en uventet udsigt, et fællesrum, grønne byhaver eller en legeplads.
 
8tallet har åbne, brede og smukke gadeforløb, byrum og udsigter, der venter på dig. De lyse, åbne og æstetiske gader og mødepladser medvirker til en fornemmelse af tryghed. Det er et oplevelsesaspekt i 8tallet, der er med til at skabe foranderlighed og spænding, fordi måske kan du opdage nye rum, andre vinkler af byggeriet og muligheder for ophold i dit eget byggeri.
 
I 8tallet er det nærmest funktionen, der må følge formen og ikke den omvendte funktionalistiske tankegang, hvor det er formen der følger funktionen.
8tallet bliver en genopdagelse af det æstetiske og det sanselige i boligbyggeriet - en oplevelse i sig selv.

BIG har i mine øjne formået at skabe et bygningsværk og et miljø, hvor beboerne kan være medskabende for deres eget liv og dagligdag. De arkitektoniske rammer giver mulighed for dette igennem det formmæssige, det sociale og det kulturelle oplevelsesaspekt. Det er de integrerede oplevelser, der engagerer beboerne personligt i 8tallet og i hinanden,  og det skaber et bæredygtigt byggeri.
 
Artikel af Mira Margaritha Cordsen, Experience Ørestad
Oktober 2015

Arkitekturens Dag på 8tallet

Burde arkitekter indtænke deleøkonomi i nye boligformer? Hvordan kan arkitektur bidrage til gode sociale fællesskaber...?

Det kan du finde ud af og være med til at diskutere d. 1. oktober på Arkitekturens Dag, hvor 8tallet inviterer til debat.  

Jeg er inviteret til at holde et oplæg om oplevelsesarkitektur, og bidrage med min viden om 8tallet til dagens emne som er: Deleøkonomi og fællesskaber.

Jeg er rigtig glad for invitationen og glæder mig til at sætte 8tallet under lup i selskab med bl.a. Frederik Lyng arkitekt MAA fra BIG og antropolog og phd. Marie Stender, der også vil deltage i paneldebatten.

På få år er der opstået et unikt fælles liv med mange sociale aktiviteter og udbredt deleøkonomi i 8-tallet. 

8-tallets beboere inviterer, arkitekter, planlæggere og ildsjæle fra ejerforeninger, andelsforeninger og almene boligbebyggelser til et event, der sætter fokus på fællesskab og deleøkonomi. 

Vi vil gerne give arkitektbranchen feed-back på hvordan arkitektur virker.
Vi vil også dele fortællingen om, hvordan vi på kort tid har udviklet et godt naboskab med deleøkonomi.  

Deleøkonomi:
”8-support” og ”8-tallets værkstedsgruppe” hjælper beboere med det, der volder bøvl i boligen. 8-support samler Ikea-møbler, skifter perlatorer, fikser løbende toiletter o.m.a.   

”8-book”: Hvad betyder det for deleøkonomien, at være bundet sammen af et virtuelt fællesskab? 

Fællesskaber:
Hvordan understøtter arkitekturen i 8-tallet det fælles liv? Hvordan er det at bo så tæt, at kunne følge med i livet bag de store vinduer og om at mødes på rampen. Hvordan bidrager det virtuelle fællesskab på ”8-book” til fysiske møder og aktiviteter? Hvordan indgår 8-tallets ildsjæle i fortællingen?   

Program
13.00 – 15.00  At dele en fælled – fællesskab og deleøkonomi i 8-tallet 

”8-support” – deleøkonomi i praksis

”8-book” – virtuelt fællesskab, udviklerne ”Social Living”.

15.00 – 16.00 Rundvisning i 8-tallet – de hemmelige steder. Fortrinsret for deltagere i programmet.

16.05 – 16.20  Arkitekturen i 8-tallet, Arkitekt MAA Frederik Lyng, BIG 

16.20 - 17.30   Arkitektur, deleøkonomi og sociale fællesskaber - oplæg til debat

Frederik Lyng, arkitekt maa, BIG, Marie Stender, antropolog og forskningsassistent SBi, Mira Margaritha Cordsen, Experience Ørestad - oplevelsesøkonomi, Palle Jensen, ingeniør og beboer og Ella Bredsdorf, arkitekt maa og beboer.

Sted:
8-tallets beboerhus
Robert Jacobsens Vej opgang nr. 72 - 10 etage. 
Ring på dørtelefonen beboerhus. Gratis at deltage.

Kontaktperson
Tilmelding til Arkitekt MAA Helene Hjort Knudsen på E-mail:helenehjortknudsen@gmail.com

Max. 50 deltagere, mulighed for at støde til kl. 15.00 eller 16.00, hvis der er ledige pladser. Angiv ved tilmelding om du deltager i hele programmet.

Tekst og program er hentet fra arkitektforeningen.dk

Hvordan bygger man sjæl ind i Ørestad?

Skal man overhovedet sørge for at bygge sjæl ind i Ørestad, og hvem skal gøre det?  

Nybyggersjæl 
I Københavns indre by og i brokvartererne tages vejstriber, lyskryds, markerede fodgængeroverfelter og skraldespande på hvert gadehjørne for givet. Træerne langs søerne er så fuldvoksne, at når kastanjerne falder ned, så kan de godt give dig en bule, hvis du cykler uden cykelhjelm. Men det gør ikke spor, for lige rundt om hjørnet er der en 7-11, hvor du kan købe plaster, og en slice to go. 

I Ørestad tager vi det ikke som en selvfølge, at fortovene er fuldt belagt, at der er sat cykelstativer op eller at stien, der leder ned til vores splinternye bolig, nødvendigvis er færdig. En kran, der er ved at løfte en færdigstøbt betontrappe på plads, er et kendt syn.  I nybyggerkvarterer, som Ørestad, bliver man hurtigt bevidst om, at byer skal skabes, og der skal mange lag til før en by er fuldstændig. Men bliver en by nogensinde færdig? Skal den overhovedet være fuldstændig? 

Forleden havde jeg en gruppe på byvandring i Ørestad Syd. Vi bevægede os ned i det kommende Arenakvarter, for at se hvor langt kranerne var med byggeriet af Royal Arena. En mægtig gravmaskine havde stampet et stykke jord fladt, så vi kunne komme ret tæt på arenaen. Men pludselig var vejen ikke længere banet for os, og foran os lå det ustyrede, det rodede og det nogle steder stadig urørte landskab. Det er et landskab af stablede afspærringsgitre, orange indfarvede betonsokler, rød- og hvidstribede opmålingspinde, flagstænger med bygherre logoer blafrende i vinden, roterende cementmaskiner og caterpillars der fræser igennem jorden og laver lavespor i den sandede jord. Blå og røde containere ved arenaen lyste hele scenariet op og pludselig oplevede vi landskabet som en scenografi, og som et øjebliksbillede, der var orkestreret til ære for os. Man skulle næsten tro, at der havde været en kurator på byggepladsen, der havde styret placeringen af den orange farve, der nærmest indrammede spektaklet.  Sådan mødte vi landskabet den dag i marts, og det gav os til at tænke over skønheden i de rodede nybyggerområder og hvor hurtigt, steder forandrer sig. Byen performer hver dag og er i en konstant foranderlig tilstand.

Atmosfære tegninger
Når jeg ser på arkitekttegninger for de nyeste lokalplanlagte områder i Ørestad Syd, så bugner de af fuldvoksne høje træer, udsprungne kirsebærtræer og aktive gader, der er tætte af mennesker, som går tur med hunden, står på skateboard eller ‘cafelattér’ den sammen i gadebilledet. Jeg kunne godt tænke mig at se en arkitekttegning, der tør tegne nybygger sjælen. Der må gerne være tegnet et krandyr i baggrunden, der løfter en væg på plads, en murer der smider sand i cement maskinen, en gartner der er ved at strø græsfrø og en børnefamilie med flyttekasser under armen, der er ved at bakse en ikeareol op på første sal.  Det er nemlig områdets sjæl og kendetegn lige nu. Stedets identitet er der allerede. Den kommer ikke først, når birketræerne er fuldvoksne som på arkitekttegningen og Baresso er flyttet ind - nej den er der lige nu med raslende stilladser, flamingo der hvirvler rundt, ejendomsmæglere med charmeklud og notesblok og håndværkere, der hilser dig go’ morgen over en cocio. 

 Arkitekter og planlæggere skal ikke være bange for, at et sted bliver stemningsløst, uden historie eller uden sjæl, hvis ikke de prædesigner det i en fart i. Man behøver ikke at være bange for, at folk vil kede sig og derfor prækonstruere historier og oplevelser til bydelen.

Skabertrang
Beboerne i Ørestad Syd oplever forandringer i bybilledet hver dag. De ser lyset og himlen ændre sig fra time til time, de ser tribunerne på arenaen blive sat op og lastbiler, der sætter færdige rækkehuse af på rad og række. De er tilskuere, når søerne blive opfyldt med regnvand, karper og prægtige svaner, og de oplever nye befolkningsgrupper flytte ind fra den ene dag til den anden.  Det er helt basalt for mennesket, at ville ‘skabe sig’ i forhold til sine omgivelser - hvordan skal vi bo, og hvilket liv kan vi skabe for os selv og for fællesskabet lige her på den her mark? Det er derfor at kunstnere og designere, oftere og oftere bliver inddraget i byplanlægningen i dag - de skaber noget - noget midlertidigt, noget permanent - noget liv. Det skal helst ikke gå for langsomt. Men de skabende processer skal ikke forceres - de skal nok komme af sig selv. 

I Ørestad oplever jeg naboer, der i høj grad engagerer sig i deres bydel, og skaber deres egne byrum, fordi de naturligt higer efter at finde fællesskaber, men også fordi at de er bevidste om, at i nybyggerkvarterer der kan de virkelig være med til at præge stederne og skabe miljøer.

 Ja pionérånd sætter skub i skabertrangen. Vi er de første, der skaber noget lige her!  Nybyggerkvarterer er i bevægelse hver dag, og de bliver fyldt med historier og sjæl, hver gang der flytter en ny familie til, hver gang pakkeposten ikke kan finde vej, og hver gang der bliver taget et nyt spadestik. 

 Sjælelige hilsner Mira Margaritha Cordsen

Experience Ørestad, cand.comm