CYKELTUR I NATURPARK AMAGER OG ØRESTAD

Turfakta
Varighed: ca. 3 timer
Mødested: Naturcenter Amager under halvtaget, Granatvej 3-15, 2770 Kastrup
Slutsted: Naturcenter Amager, Granatvej 3-15, 2770 Kastrup
Sprog: Dansk, engelsk eller tysk
Max antal deltagere: 20 personer

Turbeskrivelse

På cykeltur i Naturpark Amager og Ørestad oplever du den unikke kontrast mellem metropol og vild naturpark. 

Vi starter hos Amager Skovhjælpere, hvor cykler og cykelhjelme bliver uddelt til deltagerne. Herfra fortæller vi om Naturcenterets mange aktiviteter, om Friluftshuset, om Amager Skovhjælpere og stedets mange andre naturaktører.  

Turen går herfra til Himmelhøj, hvor der ligger et stort strandet skib, skabt af  landskabskunster Alfio Bonnano. Vi sætter derefter kurs mod det moderne Ørestad, der i den sydlige del bryster sig af cutting edge genbrugsarkitektur og cirkulære byggeprincipper med bygningsværker såsom UN17 Village, Ressourcerækkerne, Upcycle Studios og 8tallet. 

Fra byen bevæger vi os ud i Ørestadsbeboerne ‘savanne’ som er naturparkens kælenavn blandt beboere. Det savannelignende landskab åbner sig på flotteste vis fra parkens nyopførte udsigtstårn for enden af Asger Jorns allé.

Herfra cykler vi til Storehøj, hvor der i 50’erne blev skudt med kanoner, da militæret stadig havde sin tid i naturparken. Fra fælledens nyeste fugleskjulstårn holder vi vejret og skuer ud over det fuglerige område i jordhøjde.

Turen går nu igennem Danmarks største birkeskov, hvor vi holder en pause ved et af de mange shelters. Herefter cykler vi i fodsporene på militæret. For hvad har Alfa, Nike og Granatvej egentlig med Naturpark Amager at gøre?

Søndre Pumpe er et highlight på turen. Den er en skjult perle i naturparken, der både byder på gedigne håndværkertraditioner i murværket og samtidig sørger for, at Naturpark Amager ikke bliver oversvømmet. Pumpestationen er også destination for naturparkens mange Armarmino vandrende gæster. Glæd dig til at komme indenfor!

Vi fortsætter cykelturen op på Kalveboddiget, hvor Hestefælleden ligger som en strandeng ud til Køge Bugt fyldt med fisk og fugle. På hjemturen besøger vi fugletårnet på diget, der imponerer med udsigt udover fuglereservatet på den ene side og Køge Bugt på den anden side.  

BOOKING OG PRISER
Skriv til friluftshuset@amsh.dk eller ring på telefon: 31 47 52 75

Angiv antal deltagere og foretrukken dato og tidspunkt. 

Priser for grupper:
Priserne er inklusiv leje af cykler og cykelhjelme
For grupper over 9 pax: 6000 Dkk (max antal deltagere: 20 pax)

Priser for enkeltpersoner:
Priserne er inklusiv leje af cykler og cykelhjelme

2 - 4 prs. 2500 kr
5 - 6 prs. 3000 kr
7 - 8 prs. 4500 kr
9 - 20 prs. 6000 kr

I kan bestille madpakker eller anden forplejning til cykelturen via Traktørstedet, der ligger på Naturcentret, eller tilkøbe friluftsudstyr fra Friluftshuset såsom brænde til bål, snobrødspinde, popcorn, bålpander o.a.