Experience Ørestad har været forbi Robert Jacobsen Kollegiet i Ørestad Syd og snakket med Betina Svare, der læser Erhvervsøkonomi og Psykologi på CBS og er formand for kollegierådet og Casper Jensen, der er ved at skrive speciale i Performance Design og Virksomhedsstudier på RUC. D. 15. september 2012 fik Ørestad Syd på en dag en ny befolkningsgruppe - nemlig de studerende. 110 nøgler blev udleveret til de i alt 120 værelser på Kollegiets første åbningsdag. Betina har specifikt valgt Robert Jacobsen Kollegiet - “Der er gode transportmuligheder, og så kan jeg hurtigt komme ud at bruge naturen, da jeg har hest ikke så langt herfra”, siger hun. Casper blev fanget af, at man på Robert Jacobsen Kollegiet kunne springe ventelisten over, og selvom begge informanter synes Robert Jacobsen Kollegiet er for dyrt, så er de glade for overhovedet at have fået et sted at bo.
En ting de begge savner er oplysning om Ørestad. Ved indflytning fik de ingen info om området, dog en brochure om Plug N Play, et område som de begge synes, der er store potentialer i for kollegiet. De vil bare gerne informeres. “Jeg ville ikke vide, hvor jeg skulle søge information om Ørestad”, siger Betina. Er kollegianerne blevet overladt for meget til sig selv i Ørestad?
Interesserer i jer for Ørestad? Casper: “Ørestad interesserer mig, men jeg ved ikke hvor jeg skal finde info. Jeg kunne godt være interesseret i at deltage mere i kulturen i Ørestad, både som deltager eller som aktør” Betina: “Vi er faktisk i færd med at oprette et intranet, og det ville være oplagt at få info om aktiviteter i Ørestad derigennem”.
Bruger i Ørestad Bibliotek og Byens Bogcafe? Betina: “Jeg har hentet bøger på Ørestad bibliotek. Jeg har overvejet at sidde der og studere, men der kan være meget larm fra børn. Jeg tror ikke, der er så mange fra kollegiet, der kender biblioteket og ved at de kan bruge det. Jeg har hørt nogle snakke om Bogcafeen”. Casper: Jeg har gået forbi biblioteket nogle gange, men vidste ikke at de havde læsepladser derinde”.
LIVET PÅ KOLLEGIET Begge er glade for kollegiets indretning, hvor man selv kan vælge, om man vil være privat eller social. Men Betina ville ønske, at der fra Kollegiets side ikke var så strenge krav til indretning. “Det er arkitekterne der har bestemt, hvad vi må hænge op på væggene, og her vil vi jo gerne selv være med til at give kollegiet identitet”, siger hun. Facaden på Robert Jacobsen Kollegiet er sort, og både Betina og Casper griner over, at de er ‘den sorte beboergruppe’ i Ørestad Syd, mens deres naboer, “Ørestad Plejecenter” har fået en bygning karakteriseret med skæve vinkler og farverige facader.
Betina er kollegierådsformand og er aktiv i forhold til at skabe sociale arrangementer på Kollegiet. Især mener hun, at der skal tages mere hånd om de internationale studerende. “Der er en del af de internationale studerende, som har svært ved at komme i kontakt, og det skal der tages hånd om”, siger Betina. Betina fortæller, at der desuden er stor efterspørgsel på flere sociale aktiviteter, så der er netop blevet nedsat et socialudvalg, der vil forsøge at arrangere løbeture, biografture mm.
UDNYT DE MIDLERTIDIGE OMRÅDER TIL KULTUR “Ørestad skal skabe sine egne traditioner”, siger Casper. Hvis der kommer flere kulturelle aktiviteter, så vil både Betina og Casper benytte sig af dem.
Bruger i Ørestad? Betina: “Det fede ved at bor her er, du er tæt på KBH’s byliv og samtidig har du fælleden og roen. Samtidig er det spændende, at der bliver bygget så meget herude. Men Ørestad virker som et sted, man tager væk fra. Folk kommer kun til Ørestad for at besøge Fields”. Casper: “Ørestad er jo også København, så det er et spørgsmål om at sige, at i Ørestad er der også mulighed for at skabe kulturelle aktiviteter. Lige nu er det lidt “firkantet herude”. Der mangler aktiviteter på gadeplan, men måske sker der mere til sommer”.
Hvad kunne man gøre for, at Ørestad blev brugt mere om vinteren? Casper: “Det er et spørgsmål om at se på, hvilken kultur man ønsker herude? Vil man kun have forbrug og arbejdsliv i det offentlige rum, eller vil man også have aktivitet på gadeplan? Kunne man ikke lave en tilbagevendende vinterfestival i byens rum, eller bruge de midlertidige rum til at lave for eksempel en udendørs scene. Ørestad skal have sine egne traditioner. Ørestad har med dens beliggenhed, de bedste muligheder for at skabe store begivenheder!” Betina: “Det kommer til at betyde meget med den multiarena, og at der kommer en biograf. Jeg synes også, at der er blevet gjort meget ved Sivegaden for at gøre det hyggeligt. Men det er stadig en lidt kølig atmosfære. Folk strømmer til Amager strandpark - det kunne fungere som inspiration for Ørestad - især søerne er et et attraktivt sted. Hvis der kom mere fokus på de udendørs områder her, så ville jeg bruge dem i stedet for at tage til Amager Strandpark”.
Experience Ørestad tager på Byvandring i Ørestad City med Robert Jacobsen Kollegiet d. 13 april kl. 12.30 - 15.00 hvor vi bl.a. tager på Ørestad Bibliotek og Bogcafeen. Mødested: Foran Robert Jacobsen Kollegiet, Ørestad Syd Tid: kl. 12.30 - 15.00 Pris: studierabat: 50 kr.